Artikler


Spænding til det sidste ved Pro Bowl

I dette års "modificerede" football kamp blev der kastet en masse interceptions, prøvet trick-plays og tacklet med puder.

Pro-bowl-billede

Ikke et brag men nærmere et puf

Hvis du gik og håbede på at dette års Pro Bowl skulle være et brag af en kamp mod de bedste spillere fra National League og American League, så blev du nok skuffet da de to mandskaber mødtes på Camping World Stadium i Orlando Florida. Mange håber på hårde tacklinger og kamp til stregen, men ingen spillere ønsker at risikere at blive skadet under en showmatch som Pro Bowl jo er. Der var igen i år en gentlemans agreement blandt de to hold – lige indtil 4 quarter.


Intensiteten øges i fjerde quarter

Efter at have spillet 45 minutter med bløde tacklinger, steg intensiteten pludselig i fjerde og sidste quarter, og spillerne begyndte rent faktisk at ramme hinanden med hårde hits. Hvorfor det pludselige skift?

Penge.

Vinderne af Pro Bowl går alle derfra med 64.000$ imens taberne må nøjes med halvdelen.


AFC tager kampen på trods af at være bagud 20-3 ved halftime

Efter tredje quarter bliver det pludseligt rigtig spændende da AFC nu kun er bagud med 3 point. Med tre minutter tilbage af kampen i fjerde quarter, får AFC-truppen med Derek Carr som quarterback en ny første down. En slant-rute til Colts receiver T.Y. Hilton sørger for at holdet nu er inde i red zone. Et kast til Titans’ tight end Dalanie Walker giver nu for første gang AFC føringen med 91 sekunder tilbage. Broncos’ stjerne, pass rusher Von Miller, ender kampen med et strip-sack af Jared Goff, hvor han selv får fat på bolden og vinder dermed Pro Bowl 2018.



Tilbage til forsiden