Artikler


Baseball – A white mans sport

Historien om Jackie Robinson - den første afroamerikanske spiller i Major League Baseball.

Fra Negro League til Major League Baseball MVP

I 1947 blev Jackie Robinson den første afroamerikanske spiller til at skrive kontrakt med et Major League Baseball hold, Brooklyn Dodgers, og brød dermed den såkaldte ”farvebarriere”. Han vandt den første udgave af rookie of the year-prisen, og med et exceptionelt øje for strikezonen, etablerede han sig de følgende år som en utrolig sikker batter – samtidigt med at være en af de bedste baserunners.


Imens Jackie Robinson spillede for Monarchs, blev han i 1946 opdaget af Branch Rickey, der var ejeren af Brooklyn Dodgers. Rickey havde den hemmelige plan, at han ville skrive kontrakt med Jackie Robinson, der var en af de bedste spillere i Negro League. Sådant forsøg var tidligere blevet forpurret af ligaen, men i 1946 blev det officielt – Jackie Robinson var blevet købt af Brooklyn Dodgers.


Jackie Robinson fik dermed sin debut i Major League i år 1947, efter at have tilbragt et år på Brooklyn Dodgers’ minor league hold. På trods at racistiske tilråb, endte han sæsonen med en batting average på 0.297 og 29 stolen bases, hvilket var flest i ligaen det år. I 1949 vandt han MVP-prisen som ligaens bedste spiller, og i 1962 blev han valgt ind i Hall of Fame.


Et ikon for borgerrettighedsbevægelsen

Robinson kæmpede for afroamerikanske atleter, borgerrettigheder, og andre politiske mærkesager og sad med i bestyrelsen af NAACP indtil år 1967. I år 1952 beskyldte han offentligt Yankees for at være en racistisk organisation, fordi de ikke havde brudt ”farvebarrieren” fem år efter han begyndte at spille for Brooklyn Dodgers. Selv på hans ældre dage fortsatte Robinson med at kæmpe for større integration i sport.

Sidste bærer af nummer 42

I år 1972 hyldede Dodgers Jackie ved at trække hans trøjenummer 42 tilbage, og i år 1997, 50 års efter hans debut, blev alle MLB hold enige om at gøre det samme. Det betyder at der aldrig vil være en spiller med trøjenummer 42 igen. Jackie Robinson er den eneste spiller i historien, der har opnået dette.

Historien om Jackie Robinson er siden blevet filmatiseret i år 2013




Hvert år d. 15 april, hylder MLB Jackie Robinson ved at alle spillere bærer nummer 42 til den dags kampe.

Dodgers-hold-42

photographer: Stephen Dunn

Credit: Getty Images


Tilbage til forsiden